Restaurant Manager

Ansøg nu

Restaurant Manager

Vi søger en dynamisk og erfaren leder til vores brewpub i hjertet af Nørrebro, som brænder for service.

Fuldtid · BRUS

Som Restaurant Manager hos BRUS vil du være i frontlinjen for at lede og administrere vores restaurant samt gæstevendte aktiviteter. Din rolle er afgørende for at sikre en enestående gæsteoplevelse, hvor hver detalje er gennemtænkt og udført med omhu.

Om rollen

Rollen vil bære præg af en høj grad af ansvar og ejerskab for stedet hvor det at behandle stedet som sit eget går i tråd med To Øls værdier: Kvalitet, bæredygtighed og rækkevidde.

BRUS er ikke kun en restaurant, det er også et sted, der hylder øl og glæden ved det gode produkt. Mens det ikke er en forudsætning, at du har års erfaring inden for dette område, værdsætter vi nysgerrighed og interesse for, hvordan oplevelsen af øl kan udvikles og formidles på nye og spændende måder.

Vi leder efter en passioneret leder, der kan inspirere vores team, tænke kreativt og skabe magiske øjeblikke for vores gæster. Hvis du deler vores passion for mad, service og øl, og ønsker at være en del af et dynamisk og inspirerende team, så er rollen som Restaurant Manager hos BRUS måske lige noget for dig.

Restaurant Manager refererer direkte til General Manager, Nilas Aleksander.

Dine ansvarsområder

  • Sikre en kvalitetsbåret gæsteoplevelse i både produkt- og servicestruktur.

  • Daglig ledelse af personale samt kommunikation af mål, retningslinjer og beslutninger.

  • Kontinuerlig udvikling af medarbejdere for at sikre effektiv drift og fremragende gæsteoplevelser.

  • Sikre de driftsmæssige nødvendige systemer er opdateret.

  • Samarbejde med andre afdelinger for at optimere og udvikle flow inden- og udendørs.

  • Fremme åben kommunikation og teamwork blandt personalet.

  • Ugentligt afrapportering til GM

  • Eksekvere salgs-, event- og udviklingsplaner skabt i samspil med BRUS og backoffice.

  • Sikre at To Øl og BRUS fremstår kvalitetsorienteret og rækker bredt ud i lokalt og internationalt.

Dit fokus & målsætning

  • Definere og vedligeholde stilen, stemningen og serviceniveauet, der afspejler BRUS’ identitet og sikrer en konsistent og enestående gæsteoplevelse.

  • Sikre at du har et team af medarbejdere som er engagerede i deres dagligdag og yder god service.

  • Sikre at eventkalenderen tager udgangspunkt i interessant og relevant indhold på øl- og kulturscenen der kan løfte stedets profil på kort og lang sigt.

  • Holde BRUS opdateret og dermed sikre relevans i den lokale og internationale sfære.

Dine kvalifikationer

  • Du besidder ledende erfaring inden for restaurant- og servicebranchen og holder dig løbende opdateret med trends og aktiviteter i branchen.

  • Du trives med at lede et team af medarbejdere, og ikke bange for at træde til som et eksempel og deltage i arbejdet, når det kræves.

  • Du har en dokumenteret track record inden for at udvikle serviceniveauet, forbedre driftseffektiviteten og øge gæstetilfredsheden, samtidig med at du har evnen til at tilpasse dig ændrede forretningsmæssige krav.

  • Du har en stærk evne til at arbejde med tal og er kompetent i overvågningen af omkostninger, lønprocenter, vagtplanlægning, osv.

  • Du er dygtig til at kommunikere flydende på både dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt, da vores medarbejdere kommer fra forskellige baggrunde.

Vi glæder os til at høre fra dig

Indsend dit CV og ansøgning via linket i bunden. Alle dokumenter skal være på dansk. Tøv ikke med at indsende din ansøgning, da vi ansætter, når den rette kandidat optræder.

  • Deadline: 15. April 2024 kl. 12.00

  • Job start: Med det samme dog senest 1. Maj, 2024.

Kontaktperson
Nilas Aleksander, nilas@tapperietbrus.dk

Om BRUS

BRUS er vores elskede bryggeripub fra 2016, beliggende i hjertet af Nørrebro. Vores livlige bar har over 30 forskellige øl og cocktails, en restaurant med en blanding af snacks, små retter og hovedretter, en bottleshop samt et bryggeri. Vores øl og menu ændrer sig løbende, så der er altid noget nyt at prøve.

For os er BRUS et hjem for alle, der elsker at have det sjovt, samtidig med at de nyder friskbrygget kvalitetsøl og god mad.