Bar & Restaurant Supervisor
Som Bar & Restaurant Supervisor hos BRUS vil du være i frontlinjen for at lede og udvikle vores Bar samt gæstevendte aktiviteter. Din rolle er afgørende for at sikre en enestående gæsteoplevelse, hvor hver detalje er gennemtænkt og udført med omhu.
Om rollen
Rollen som Bar & Restaurant Supervisor indebærer et stort ansvar og ejerskab for vores bar – her behandler du stedet som dit eget, i tråd med BRUS’ værdier: Kvalitet, Bæredygtighed og Rækkevidde.
BRUS er ikke kun en Bar & Eatery med 500 siddepladser – det er et sted, der hylder øl og glæden ved det gode produkt. Selvom det ikke er et krav med mange års erfaring, værdsætter vi nysgerrighed og interesse for, hvordan oplevelsen af kvalitetsdrikkevarer kan udvikles og formidles på nye og spændende måder.
Vi søger et erfaren og inspirerende menneske, der kan:
Motivere og udvikle vores team
Tænke kreativt omkring gæsteoplevelser
Skabe magiske øjeblikke for vores gæster
Hvis du deler vores passion for mad, service og øl, og ønsker at være en del af et dynamisk og inspirerende team, er rollen som Bar & Restaurant Supervisor hos BRUS måske lige noget for dig.
Rollen arbejder tæt sammen med Restaurant Manager og Head Chef og refererer direkte til General Manager, Nilas Aleksander.
Dine ansvarsområder
En fuldtidsstilling på 37 timer, med primært arbejde i travle perioder, som kan inkludere både hverdag og weekend. Vagterne varierer typisk mellem 3 og 5 om ugen. Et job med stærkt samarbejde, mulighed for selvstændighed og reel indflydelse på både drift og gæsteoplevelse.
Sikre en gæsteoplevelse i topklasse – både gennem produkter og service.
Daglig ledelse af barpersonalet samt kommunikation af mål, retningslinjer og beslutninger.
Kontinuerlig udvikling og motivation af medarbejderne for at sikre effektiv drift og fremragende gæsteoplevelser.
Tæt samarbejde med køkken og eatery for at optimere og udvikle flow både inden- og udendørs.
Fremme åben kommunikation og teamwork blandt personalet.
Ugentlig afrapportering til General Manager.
Dit fokus & målsætning
Definere og udvikle BRUS’ stil og service: Du skaber og vedligeholder den stemning og det serviceniveau, som afspejler BRUS’ identitet, og sikrer en konsistent og enestående oplevelse for alle vores gæster.
Udvikle barsalg og koncept: Du arbejder aktivt på at øge salget af drikkevarer – fra øl og vand til cocktails – gennem kontinuerlig udvikling af menu og koncept, som følger de nyeste trends.
-
Lede og motivere teamet: Du sikrer, at dit bar team er engageret, motiveret og klar til at levere god service hver dag.
Dine kvalifikationer
Du er positiv, imødekommende og elsker at skabe gode oplevelser for vores gæster og omgivelser.
Du har solid erfaring fra restaurant- og servicebranchen og ved, hvad der skal til for at levere høj kvalitet hver dag.
Du trives med at lede og motivere et team, samtidig med at du selv er hands-on i det daglige arbejde.
Du kommunikerer klart og flydende på både dansk og engelsk – skriftligt som mundtligt – og formår at samle et team med forskellig baggrund.
Vi glæder os til at høre fra dig
Indsend dit CV og ansøgning via linket i bunden. Alle dokumenter skal være på dansk. Tøv ikke med at indsende din ansøgning, da vi ansætter, når den rette kandidat optræder.
Deadline: Vi afholder løbende samtaler indtil vi har fundet den rette kandidat
Job start: ASAP
Kontaktperson
Nilas Aleksander, nilas@tapperietbrus.dk
Om BRUS
BRUS er vores elskede bryggeripub fra 2016, beliggende i hjertet af Nørrebro. Vores livlige bar har over 30 forskellige øl og cocktails, en restaurant med en blanding af snacks, små retter og hovedretter, en bottleshop samt et bryggeri. Vores øl og menu ændrer sig løbende, så der er altid noget nyt at prøve.
For os er BRUS et hjem for alle, der elsker at have det sjovt, samtidig med at de nyder friskbrygget kvalitetsøl og god mad.







